Nyhedsbrev Januar 2019
 

Der skal være noget på spil

Børnebøger har alt under solen, undtagen regnbuer
Grundtvigsk Forum udskriver børnelitteraturkonkurrence, hvori der indgår LGBT-personer.
"Hvis man allerede har svaret, bliver det kedeligt. Det er også derfor det kunne være godt, hvis der var LGBT-bøger, hvor der bare var to mødre, uden at det var temaet, at der var to mødre," siger forfatter Kim Fupz Aakeson, der sammen med illustrator og børnebogsforfatter Cato Thau-Jensen og redaktør ved Gyldendal Sanne Paustian Billesbølle, udgør juryen bag Grundtvigsk Forums børnelitteraturkonkurrence. Se mere om konkurrencen her
 

En nytårsskål til alle kritikere! 
"Man skal være glad for sine kritikere. Også selvom det kan forvirre, når man med det, man gør, på en og samme tid bliver beskyldt for at være alt for meget og alt for lidt. Det er først, når kritikken forstummer, og alting er likes og hujen og heppen, at man virkelig er blevet isoleret. Og derfor skal denne nytårstale være en hilsen til alle kritikere – må vi se og høre endnu mere til jer i 2019," sagde leder af Grundtvig-Akademiet, Ingrid Ank, blandt andet i sin nytårstale ved Grundtvigsk Forums nytårskur i Vartov. Læs hele nytårsalen her

Hvem understøtter hvem? Forholdet mellem kirke og stat til debat
Folketingets Kirkeudvalg og Grundtvigsk Forum inviterer til høring på Christiansborg om forholdet mellem kirke og stat: Hvordan understøtter staten folkekirken? Hvordan understøtter folkekirken staten? Se mere om høringen her, der finder sted 23. januar

EU - hvor skal vi hen? 
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, lægger op til samtale, når Grundtvigsk Forum - i samarbejde med Europabevægelsen - udgiver samtalekortene "EU - hvor skal vi hen?"  Kom og vær med til at lancere samtalekortene og vær med til at debattere EU. Vi byder på et glas vin og lidt snacks. Torsdag den 31. januar kl. 16.30-18.30. Se mere om lancering af EU-kortene her

Journalistikken skal ikke bare give os nyheder, men væsentligheder 
Den journalistiske dækning af klimaspørgsmålet viser noget om, hvor svært det er at få øje på den langsomme katastrofe i en medievirkelighed, der er rettet mod øjeblikket. Journalist og chefredaktør Lea Korsgaard efterspørger i januar-nummeret af Dansk Kirketidende en journalistisk, der ser efter helheder og sammenhænge, og som tør inspirere til handling. Se mere om Dansk Kirketidende her


Med venlig hilsen

Joachim Juel Vædele  /  Ingrid Ank  /  Grethe Tornberg
Grundtvigsk Forum

     

Tirsdag med Grundtvig

Gik du forgæves i efteråret til Tirsdag med Grundtvig? Nu er chancen her igen for at få en grundintroduktion til Grundtvig: Hvad er det med den der 'frihed', som Grundtvig var så optaget af? Hvilken rolle spiller 'frihed' i hans tanker om demokrati, uddannelse, tro og folkelighed? Foredraget gentages en gang om måneden i foråret 2019. Der er fri entré, men tilmelding er nødvendig. Se mere om Tirsdag med Grundtvig her
 

Torsdag med Grundtvig - i Aarhus

Grundtvig på to timer: En basisintroduktion til N.F.S. Grundtvig som frihedstænker, politiker, pædagog, præst og salmedigter (m.m.), der også giver et bud på, hvorfor Grundtvig ikke er til at komme udenom, når man vil forsøge at forstå danskerne og det danske samfund. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig. Foredraget gentages fire gange i foråret 2019 på fire forskellige ’locations’ i Aarhus. Se mere om Torsdag med Grundtvig her

Syng lyset og året frem  

Kom til årets første fyraftenssang, når skuespiller Thomas Hwan fortæller og vælger sange fra Højskolesangbogen, som vi synger i fællesskab. Det er 24. januar kl. 17-18, og der er fri entré. Se mere om fyraftenssang her

Få 500 års musik- og åndshistorie serveret på et sølvfad

Førende danske ensembler og musikere fortæller 500 års europæisk åndshistorie gennem musik over seks salon-aftener. Til hver salon-aften taler mennesker med forstand på henholdsvis musik og åndshistorie sammen, og aftenen afsluttes med en koncert. Der er en helt særlig fordelagtig pris til studerende! Se mere om "Genlyd" her




 

 
 
     

ARRANGEMENTER - januar/ februar

Fyraftenssang med Thomas Hwan
24. januar kl. 17.00-18.00
Fri entré

Kirke og stat til debat - høring på Christiansborg
23. januar kl. 09.00-12.00
Fri entré, men tilmelding nødvendig

Tirsdag med Grundtvig
Første gang 5. februar kl. 14.00-16.00
Fri entré, men tilmelding nødvendig

Torsdag med Grundtvig
Første gang 21. februar kl. 16.00-18.00 i Aarhus
Fri entré, men tilmelding nødvendig

Genlyd. Europæisk åndshistorie fortalt gennem musik. Seks saloner i Vartov
Første gang 25. februar kl. 19.30.
Billetter købes via www.grundtvig.dk
 
 
Følg os på Facebook
Besøg vores hjemmeside
 
Kontakt
Grundtvigsk Forum
Farvergade 27
1463 København K